Haard Justits i gamle Dage

Fra Dansk Bager Tidende, 1951
Hård Justits mod Bagermestrene i gamle Dage

I 1562 blev bagerne hængt, naar de tog ublu priser!
Det har ikke altid været saa let at være Bager, ja det har faktisk i Middelalderen været et af de Fag, der kontrolleredes skarpest af Myndighederne, formentlig fordi Brødet spillede en saa stor Rolle i Befolkningens Tilværelse. De gamle Forordninger og Laugsvedtægter fortæller malende om de strenge Straffe, der regnede ned over de syndige Bagere, selv for de mindste Forseelser.
Man vægrer sig ved at tro, at Bagere, der tog for høje Priser for deres Brød, virkelig er blevet hængt for denne Forseelse, men det er rigtigt, og det stemmer ganske godt med andre Beretninger fra Middelalderen, da man bl.a. hængte omstrejfende Tiggere og Vagabonder, naar de blev grebet i Tiggeri. Dette passerede ikke alene i Mellemeuropa, men som bekendt ogsaa i høj Grad i England, hvor der omkring Aarene 1520-30 hvert Aar blev hængt Tusinder af “Tiggere”, der i Virkeligheden var Folk, der var fordrevet fra deres Jord.

justits1
Tegning: “Hurtiggalge”
“Hurtiggalge” – en meget nedværdigende afstraffelsesfor

Laugene holdt ogsaa selv Justits overfor deres Medlemmer. De havde strenge Regler for de mærkeligste Ting. F.Eks. var der fastsat en bestemt Dag, naar Bagningen skulde foregaa, og en ganske bestemt Tid til Bagningens Paabegyndelse og Afslutning (ganske som Vinavlerne den Dag i Dag ikke maa høste deres Vin før en bestemt Dato). Blev en Bagermester ikke færdig i rette Tid, maatte han ikke selv fortsætte Arbejdet, men skulde overlade dette Arbejde til den Mester, hvis Tur det var at bage næste Gang. Bagning om Natten var forbudt paa Grund af Brandfaren. Baade Maksimalarbejdsdag og Natarbejdsforbud har altsaa været kendt i Aarhundreder. Ingen Mester fik i øvrigt Lov at bage, hvad han vilde, eller hvor meget han vilde, ej heller bestemme, hvilke Sorter Bagværk, han vilde fremstille.

Fra Tyskland har man de fleste Beskrivelser om disse Forhold. I nogle Laug maate Bagerne kun fyre op i deres Ovne otte Gange om Ugen (heraf een Gang til eget Behov), og den, som bagte to Sæt Dej paa een Gang, maate betale 2 Gylden i Bøde. Hvis der indtraadte Brødmangel, fik Bagerne Lov at bage mere Brød, men hvis Bageren fik udsolgt, skønt der var Mel nok i Bageriet, blev han kastet i Fængsel. Det var lige saa strafbart at lade være med at bage som at bage paa de forkerte Tidspunkter.
Da Nürnbergs Bagere i 1795 nægtede at bage de ved Paasketid almindelige Æggekager, fordi der var indført større Brød til Byen af fremmed Tilvirkning, blev Bagernes Huse under Politiets Opsyn stenet, og Butikkens Inventar slaaet i Stykker. Ganske ejendommeligt lyder det i vore Dage at høre, at Bagerne ikke havde Lov at sælge Brød om Aftenen, naar Lyset var tændt.

Ifølge en gammel Laugsprotokol fra Augsburg i Tyskland blev en Bagermester anklaget, fordi han havde solgt overvægtigt Brød. Han slap dog for Straf. En anden Mester havde i en hel Uge været uheldig med en Brødsort, der kaldtes “Herrenbächt”. han blev formanet til større Flid, hvis han ikke vilde risikere at bleve straffet. I øvrigt indeholder Protokollen Beretninger om Straf for overgæret Brød, daarlig Brødform, Undladelse af at bestryge Semlerne, for lyst Brød o.s.v. – Der fandtes i det hele taget saa mange Love og Forordninger, at selv en alvorligt arbejdende Mester, som ikke undtog en Særstilling, ikke kunde udngaa at blive straffet Gang paa Gang.

Blandt de Straffe, der vedrørte Rettigheder og Ejendom, var den laveste Straf at konfiskere det bagte Brød. Den kom til Anvendelse, naar Brødet ikke var ordentligt bagt eller ikke fremstillet af rent Mel. Det konfiskerede Brød uddeltes som Regel til Hospitaler, Alderdomshjem eller lignende Anstalter.

Foruden Konfiskeringen idømtes ofte en Bøde. Drejede sagen sig om en Vægring ved at bage eller en kunstig Fordyrelse af Varerne, inddroges Næringsbeviset. Da man i November 1562 i Frankfurt am Main i otte Dage ikke kunde købe noget Brød, blev samtlige Bagere hængt, da man opdagede, at de beregnede sig højere Avancer, end de bar berettiget til. I det 13. og 14. Aarhundrede risikerede man ved grovere Overtrædelser af Forordningerne at blive hængt. En anden Straf bestod i at blive udvist af Byen for kortere eller længere Tid.

Frihedsberøvelse anvendtes ogsaa ofte ved Gentagelse af samme Forseelse. Ifølge en Magistratsforordning fra München 1468 skulde der først idømmes en Bøde, derefter korporlig Revselse og derefter Fængsel i saa lang Tid, som Raadet bestemte. I en Forordning fra Erfurt fastsættes otte dages Taarnarrest for slet bagt Brød. I øvrigt var “Gabestokken” en nedværdigende Straf for Bagere, der bagte slet eller “bedragerisk” Brød.

Men den mest nedværdigende Straf for Bagerne var dog den saakaldte “Hurtiggalge”. Hvis en Bager havde forset sig, blev han anholdt og fængslet. Over et Vandhul eller et Gadekær med snavset Vand – helst beliggende midt i Byen – blev der rejst en Galge med en Talje, saa man hurtigt kunde hejse Personen op og ned i Vandet. Bageren blev saa anbragt i en Kurv og holdt svævende over Vandpytten, udsat for Spot og Forhaanelser. Enten maatte han selv springe ud af Kurven ned i det snavsede Vand og dryppende af Væde løbe Spidsrod gennem den jublende Mængde til sit Hjem, eller ogsaa blev han af Gendarmerne skubbet ud af Kurven ved Hjælp af lange Stænger. Resultatet var i begge tilfælde det samme. I det 14. Aarhundrede var denne Straf den eneste, der overgik Bagerne i Wien.

I Konstantinopel blev endnu for kun 75 Aar siden Bagere, der solgte undervægtigt Brød, spigret fast til deres Butik med et Søm gennem Øret, og hvis Bageren ikke selv var til Stede, naar Rettens Haandhævere kom, overgik den samme Skæbne hans Tjener eller Søn.

 

Reklamer
Åbningstider
Aktuelle åbningsdage / bagedage
Se nærmere her >>
Find vej
Kontakt
Fladholtevej 6, Esholte
4200 Slagelse
Tlf.: (+45) 5784 9414 / 5784 9383
Mail: bageri.museum@mail.tele.dk
%d bloggers like this: