Kagerullens historie

I 16-1700tallet var Nudelbret og Nudelwalker faste og uundværlige bestanddele i datidens køkkener. Og nudel-brættet, det bræt som dejen blev bearbejdet på, var lige så vigtig hos almuen som i de adelige kredse. De fineste pastaer med deres smukke, fantasifulde former og velsmagende fyld gjorde det ud for en væsentlig del af datidens kogekunst. Nudel-brættet var uundværligt. Men det var også den obligatoriske og tilhørende Nudelwalker, også kaldet Nudelholz (Nudeltræ). Det gamle tyske ord walken betyder i denne sammenhæng drehen eller walzen (dreje eller valse). Selve aktiviteten med dej og rulle har imidlertid helt op omkring 1800 ingen fast benævnelse. Det hedder sig ganske enkelt, at dejen bearbejdes, indtil den kan bredes ud med rundt træ.

Det runde træ – de første kageruller – varierede meget i både længde og diameter. De 30-50 cm lange træruller var på begge sider forsynet med greb, der kunne lette håndteringen.

kagerulle1
Tegning: Kagerulle og kager

I løbet af 1800tallet blev disse monteret på en tynd jernstang, som blev stukket igennem et hul i rulletræet. Det viste sig ikke overraskende senere, at de oprindelige kageruller faktisk havde en noget større holdbarhed: håndgrebene knækkede nemlig i de oprindelige udgaver ikke af eller flækkede – som de godt kunne gøre det efter flittig og kraftig brug i den senere variant, hvor håndtagene var monteret på en jernstang. En endnu senere, noget mere speciel konstruktion, havde sidetræ monteret i hver ende af rullen – og for enden af disse igen et tværgående håndtag, der kunne dekoreres på smukkeste vis. Denne meget kreativt udtænkte model fik imidlertid aldrig sit store gennembrud. Den viste sig nemlig hurtigt at være ganske vanskelig at håndtere i praksis.

I løbet af 1800tallet blev kagerullerne (die Nudelwalker) også fremstillet i andre materialer, først og fremmest porcelæn, fx Meisner-porcelæn, matchende de forskellige stels mønstre.

kagerulle2
Tegning: Forskellige typer af kageruller

Disse udgaver af kagerullen blev dog i højere grad brugt som gave eller pynt end til funktionel og praktisk anvendelse i køkkenet. Dette sidste gjaldt naturligvis ikke mindst de smukt bemalede kageruller af glas, der først og fremmest blev fremstillet i England i det 19. århundrede (glass rolling-pins – rullende pinde af glas).

Op igennem vort århundrede har kagerullen herefter udviklet sig i et utal af varianter – lige fra bagerens og konditorens rullende “træpind” uden håndtag (rulles med flad hånd) i mange forskellige størrelser og længder til hjemmekøkkenets mere eller mindre dekorative, klassiske kageruller med håndtag, oftest monteret på en jernstang, der går gennem et hul midt i cylinderen. Og har vi i dag ikke en kagerulle ved hånden, kan en god, høj/lang flaske med lidt mel på nemt og fantasifuldt klare den rullende opgave med dejen for os.

kagerulle3
Tegning: Bager i funktion med kagerulle

Uanset den ene eller den anden variant i køkkenet, har netop kagerullen som bekendt herudover spillet en ikke uvæsentlig rolle som symbol i dette århundredes kønsrolledebat – fantasifuldt illustreret i mangen en tegneserie eller vittighedstegning. Kagerullen som symbol på arbejdet i køkkenet – og bare et af kvindens allervigtigste og mest hårdtslående argumenter over for den ofte alt for lidt huslige mand.

 

Reklamer
Åbningstider
Aktuelle åbningsdage / bagedage
Se nærmere her >>
Find vej
Kontakt
Fladholtevej 6, Esholte
4200 Slagelse
Tlf.: (+45) 5784 9414 / 5784 9383
Mail: bageri.museum@mail.tele.dk