Tilbud til skoler

Skoler
Skoletjenesten på Skovsgaard Mølle- og Bagerimuseum arrangerer rundvisninger for grupper. Emnet for rundvisningen bestemmes af gruppen selv ud fra de muligheder, som museet kan tilbyde. Det kan være sig et tema om en bestemt tidsperiode, eller et tema som f.eks. erhverv i forhistorien eller dagligliv i byen/på landet.
Rundvisningerne varer ca. én time og kan kombineres med aktiviteter, der finder sted i eller ved bageriet. Her er der mulighed for at prøve forskellige aktiviteter inden for møller- og bagerfaget.

Derudover tilbyder skoletjenesten, i forbindelse med særudstillinger, rundvisninger og særlige aktiviteter, tilrettelagt udfra udstillingens tema. Museet er også behjælpelig med kontakt til andre af egnens museer.
Museet tilbyder dette undervisningsmateriale:

  • “Fra korn til Brød”
  • “Kirkens brød i middelalderen”

Grupper
Kombineres en rundvisning med aktiviteter, kan der vælges mellem et halvanden times, 2 timers eller et 3 timers arrangement. Disse arrangementer begynder med en rundvisning, der efter eget valg, kan være generel eller rettet mod et bestemt emne, hvorefter der er mulighed for at deltage i henholdsvis 1, 2 og 3-4 aktiviteter.

Desuden er det muligt, at få guider/undervisere til at give oplæg til udvalgte temaer ude på virksomheder, institutioner, skolerne eller i lokaler på museet.

 

 

Reklamer
Åbningstider
Aktuelle åbningsdage / bagedage
Se nærmere her >>
Find vej
Kontakt
Fladholtevej 6, Esholte
4200 Slagelse
Tlf.: (+45) 5784 9414 / 5784 9383
Mail: bageri.museum@mail.tele.dk