Glumsø Bageri

Af forhenværende bagermester Ove Olsen

Min barndom

Jeg er født d. 30. december 1938 på en lille landejendom i Kelstrup Kildemark, som min farfar Peder Olsen ejede, min far Holger Olsen og mor Helga Olsen havde indgået en forpagtningsaftale af ejendommen, farfar boede dog stadig på et værelse, og deltog i det daglige arbejde, selv om han var noget til års.
Det var et blandet landbrug med forskellige afgrøder på jorden, det skulle også give foder til gårdens dyr. Jeg husker, min far havde stor interesse i heste, det var Frederiksborg heste. Jeg har været med til dyrskue i Slagelse, hvor der ofte var en præmie med hjem.

Foruden alle nyttige dyr på en gård havde min far også mink, der var 2 store huse med disse flotte dyr, som han også selv trak pelsen af når det var tid. Ved gården var en mose, her havde han bævere i bure, nok mest for fornøjelse.

Jeg er den ældste i en børneflok på 4. Min søster Eva og bror Hans er også født på gården, lillesøster Ruth er født i Kr. Stillinge Strand.

Kelstrup Kildemark var en samling af mindre gårde, hovedsageligt med ældre mennesker. Indtil skolealderen var det dem jeg havde kontakt med i det daglige, de lå så tæt at jeg kunne løbe over markerne for besøg.

Et par kilometer fra hvor vi boede, havde jeg en faster Kirstine og onkel Otto Hansen, de havde 2 piger Tove og Inger. Tove er et år ældre end jeg, når vi besøgte dem kunne vi gå gennem mosen, det var den hurtigste vej, når vejret tillod det. Det var de eneste børn på min alder jeg kunne lege med indtil jeg begyndte i skolen.

 

Tiden under og efter krigen

Krigen fra 40 til 45 husker jeg noget om. Skønt gården kunne levere de meste nødvendige fødevare, husker jeg dog, der var nogle ting som kun kunne købes på rationeringsmærker, disse ting blev købt i Brugsen. Far spændte hestene for vognen og turen gik de få kilometer til Kelstrup, hvor også smeden boede, han skiftede skoene på hestene samt reparerer de maskiner som var gået i stykker. Mølleren som skulle formale korn til grisene boede på bakken i udkanten af byen.

Også ved familiebesøg i oplandet var det hestene som stod for tur. Jeg husker tydeligt om vinteren når hesten blev spændt for kanen og turen gik gennem det sneklædte vinterlandskab, og bjælderne var sat på hestens seletøj, det kan ikke beskrives, men skal opleves. Det var nok koldt om vinteren dengang, og der var meget sne, men det var vinter om vinter og sommer om sommeren.

De første år af min tid var der ikke elektrisk lys på gården, al lys var ved petromax, det gav også et godt lys, men var også meget farligt, når det blev båret rundt i staldene. I stuerne var der petroleumslys eller stearinlys.

Jeg husker at min far fik sat en vindmølle op, det var jævnstrøm med et større antal batterier på loftet, efter længere tid uden vind blev lysmængden noget begrænset.
Da der blev ført strøm forbi ejendommen, det har nok v æret først i fyrrene, så blev de også koblet på her, det gjorde hverdagen noget lettere, også at der var strøm til maskiner som tærskeværk og kværn m.m.

Tidligere var de maskiner trukket af en petroleumsmotor, som stod for sig selv i særskilt rum, af hensyn til brandfaren. Under krigen kunne der heller ikke fås brændstof til den.

 

Skoletiden

Min skolegang startede i Kelstrup Skole. Min far havde skaffet mig en cykel, den så pæn ud, men grundet krigen var der ikke ret gode dæk på den, så de ca. 3 km. hver vej til og fra skole foregik for det meste med at jeg måtte trække den, de små sten på grusvejen gik gennem det tyndslidte gummi.

Skolen var stråtækket, der var en lærerinde og en lærer. Jeg startede hos frk. Tønnesen, hun havde 1. og 2. klasse, hvor vi var 3 drenge, ingen piger. Skolegangen var kun hver anden dag, det var den i alle 7 år jeg gik i skole. Efter et års skolegang i Keldstrup flyttede vi til Kr. Stillinge, hvor jeg fortsatte min skolegang, til jeg blev konfirmeret.

I 1947 valgte min farfar at sælge gården grundet alder, så min far måtte vælge om han ville købe den, eller finde på noget andet. Grundet tiderne efter krigen var det ikke fristende at købe landbrug i den størrelse, så gården blev solgt til anden side.

Mine forældre valgte i stedet at købe en grund ved Kr. Stillinge Strand på 2500 kvadratmeter, 500 meter fra en af Sjællands bedste badestrande. Her byggede de et hus i røde sten med fuld kælder og første sal. På første salen blev indrettet en lille lejlighed som i nogle år fremover blev udlejet som et supplement til huslejen.
I de første år ved Stranden arbejde far med skiftende arbejder, indtil han fik arbejde ved Slagelse Kommune som amtsvejmand, her arbejde han til sin pensionsalder som var 67 år (han har også været opstillet for Venstre til sognerådet).

Som tidligere nævnt flyttede jeg til Kr. Stillinge skole, hvor min gang var indtil konfirmationen d. 4. april 1953, også kun hver anden dag. Et par år efter blev der bygget en stor centralskole i Kr. Stillinge, hvorefter alle de små skoler blev nedlagt, skolegangen var herefter hver dag.

 

Arbejdet ved landbruget

De dage hvor jeg ikke var i skole, hjalp jeg til på en gård ikke langt fra mit hjem.

Det var helt naturligt for mig at komme til at arbejde ved landbrug efter min konfirmation. Der var en plads ledig hos Herbert og Eva i Kongsmark. Her arbejde jeg i 1½ år. Det første halve år fra maj til november fik jeg kr. 1200,00 inkl. kost og logi, logiet var der ikke noget at prale af, et lille lokale indrettet ved siden af vognporten uden nogen form for varme, og vinteren fra 53 til 54 var kold. Når jeg stod op om morgenen var der rim på dynen. Morgenen startede altid i stalden med fodring og malkning, her var en lille smule varme, ellers var det bare at arbejde sig varm.

 

Bagerlærling

Arbejdet ved landbruget havde jeg sådan set ikke noget imod, maskiner var det som interesserede mig mest, men udsigten til at få sin egen gård syntes uendelig langt ude, så jeg ville prøve noget andet. Da bageren i Stillinge søgte lærling lagde jeg billet ind her, bagermester Johansen turde godt tage mig i lære, det var fra d. 1. november 1954.

Læretiden skulle være 4 år, der blev lavet en kontrakt, lønnen var her kr. 4,00 om ugen inkl. kost og logi. Lønnen skulle så stige med kr. 2,00 pr. år, men allerede sommeren 1955 blev den hævet til kr. 10,00 pr. uge, jeg må jo have gjort mig fortjent til det. Arbejdstiden var fra kl. 4 til vi var færdige i bageriet ca. ved middagstid, alle dage undtagen mandag som var lukkedag. Arbejdsugen var mindst 48 timer, det var den dengang. Om sommeren hvor der var sommergæster ved stranden kunne arbejdsugen blive meget længere, til samme løn!

Bagerfagskolen var i Slagelse på Volden, her havde Slagelse Margarinefabrik nogle lokaler som blev brugt til undervisning. Lokalerne blev opvarmet ved en gl. kakkelovn som faglæreren skulle fyre op i inden undervisningen, hvis han havde husket det, det var ikke altid han nåede det. Han var en bagermester med egen forretning på Løvegade i Slagelse, Neergaard Thøgersen.

Undervisning i dansk og regning foregik på handelsskolen i Slagelse på Smedegade, al undervisning var om aftenen 3 dage om ugen, efter jeg havde sovet et par timer om eftermiddagen var det en tur fra Stillinge til Slagelse på cykel i al slags vejr ca. 11 km. hver vej.

Første maj 1958 solgte Johansen, Stillinge Bageri, her havde jeg 6 måneder tilbage af læretiden, og jeg ønskede ikke at fortsætte under den ny ejer, det havde de forventet. Jeg talte med faglærer Neergaard om han kunne bruge mig det halve år, det kunne han godt, så jeg flyttede mine få ejendele til Slagelse. Jeg kunne også bo hos Neergaard, i et lille værelse helt oppe under taget, værelset delte jeg med en anden lærling, vi var 3 lærlinge på den tid jeg var der.

Det var positivt at skifte læreplads, det var nogle andre typer brød og kager der blev lavet i byen, det kom mig til gode senere.

 

Værnepligt

Første november 1958 var læretiden overstået. Denne dag skulle jeg stille på Slagelse Kaserne for at aftjene min værnepligt, som dengang var 16 måneder, rekruttiden 4 måneder, efterfølgende 12 måneder i dækningsstyrken. Det var et 120 mm morterkompagni, jeg blev motorfører på køkkenvognen, hele tjenestetiden var i Slagelse incl. 3 uger som vagt på Kastellet i Kbh. og nogle øvelser ved Borris i Jylland, hvor der kunne skydes med morter og geværgranater.

Hvis man kan indordne sig under den militære tone er det en god tid, her er også en alsidig undervisning, både militær og alm. viden, nogle dage havde vi civilundervisning på en skole i nærheden, til gavn for mange af os som jo ikke havde den store realeksamen eller anden eksamen.

De 16 måneder gik hurtigt, d. 28. februar 1960 var jeg igen en fri mand som skulle ud på arbejdsmarkedet.

 

Bagersvend

Arbejde var der nok af indenfor bagerfaget, den første plads var i Tølløse Brødfabrik, kun i 3 uger, der var søndagsarbejde, og det havde jeg været på i alle årene, så da der blev en mulighed i Korsør hos Egon Nielsen i Mønsterbageriet på Mathisensvej, skiftede jeg dertil. Her var søndagslukket samt alle andre helligdage, det var ikke til at stå for, så her blev jeg i 7 år, en god arbejdsplads, de første år med bopæl hos bageren, indtil der viste sig et lejemål i en mindre lejlighed på Rønnealle, det var en første sals lejlighed, med udlejer der boede i stuen.

Medens jeg var i lære i Slagelse traf jeg min kone Henny, hun var ekspeditrice i en frugt og grøntforretning også på Løvegade lige over for bageren, her skulle jeg hente druer til at pynte flødekagerne med. Vi blev efterfølgende gift d. 30. december 1961, så Henny flyttede med ind i lejligheden på Rønnealle, hvor vi boede på 1. sal. Huset blev sat til salg i 64, og vi fik første hånd til køb af huset som vi erhvervede for kr. 38.000.

Efter stueetagen var blevet istandsat flyttede vi ned, første salen blev udlejet til et tysk ægtepar som sejlede på Korsør Kiel overfarten, det kunne spæde lidt til huslejen, som dog ikke var så stor, da vi havde købt huset til en meget fordelagtig pris. Vi havde nogle gode år i Korsør, Henny begyndte at arbejde på Korsør Glasværk og var der indtil vi solgte huset d. 1. marts 1967 og flyttede til Glumsø, hvor vi havde købt Glumsø Bageri.

 

Selvstændig bagermester

Peder blev født i Korsør, og da vi gerne selv ville passe ham, blev tankerne om at blive selvstændig mere og mere aktuelle. Der blev set på forskellige bagerier i oplandet, men det blev Glumsø Bageri som vi valgte. Hvorfor valget blev netop dette bageri må stå hen i det uvisse, jeg kan ikke give svar på det, alt var gammelt og nedslidt, både ejendom og bageriet, maskinerne var også gamle.

Bageriet blev købt for den nette sum af kr. 220.000. Huset i Korsør indgik i handlen, som vi på daværende tidspunkt havde haft i ca. 2½ år. Prisen for huset indbragte kr. 80.000, en rimelig fortjeneste på kr. 42.000, så med hvad vi kunne skaffe på anden vis nåede vi op på en udbetaling af kr. 80.000, en rimelig udbetaling med egne midler i forhold til købesummen på de 220.000.

Det må så siges at det var en gammel ejendom bygget i 1904, med andre tilbygninger på senere tidspunkt, alt var nedslidt. Dem som kendte os på nært hold syntes det var en umulig opgave at gå i gang med, men jeg var optimist. Det viste sig jo også at det ikke var helt galt, men hårdt arbejde.

Henny havde født Peder d. 6. januar 1967 og vi overtog bageriet 1. marts, så det blev kun til 7 ugers barselsorlov, så med Peder og butik havde hun nok at se til i den første tid.

Senere fik vi en ung pige til at hjælpe, det var Anne, men hun syntes det var mere spændende at være i forretningen end være barnepige.
Vores datter Cherie blev født d. 12. september 1969.

Salget af brød og kager var stadig stigende i butikken, så allerede samme år blev butikken ombygget, med ny indgangsdør og stort vindue, samt nyt inventar i forretningen, så den var mere tidssvarende, indbydende og kundevenlig.
Det betød jo også at der skulle produceres mere i bageriet, så da min bror Hans, som også var uddannet i det bageri i Korsør, hvor jeg havde været svend, kom hjem fra militæret, begyndte han som svend, han var hos os et par år, indtil han ville prøve noget andet.

Efter Hans har der været mange andre medarbejdere i de 23 år vi havde bageriet, da vi afstod bageriet april 1990 havde vi 4 svende samt en lærling, og en chauffør til udbringning af brød til de forskellige større kunder vi gennem årene var leverandører til.

I butikken var der foruden Henny 2 fuldtids damer samt en del unge piger, vi var samlet ca. 12-14 medarbejdere, der var nok at holde styr på.
Jeg må sige det var noget af en omvæltning, at arbejde som bagersvend til at blive selvstændig bagermester. Der var regnskabet, som jeg jo ikke kendte ret meget til, men der var nu muligheder for at deltage i efteruddannelses kurser på bagerfagskolen i Ringsted med bl.a. kalkulation, bogføring, samt mange andre kurser vedr. brød, desserter og kager, det blev til nogle år med forskellige kurser.

 

Ombygninger

De første 7 år boede vi i ejendommen der stødte op til butikken. Da butikken stod for en større udvidelse, hvor der blev inddraget en stue mere til butikken, valgte vi at flytte.

Der var blevet et nyt hus til salg på Ringstedvej 25a, det overtog vi d. 1. maj 1974 for den nette sum af kr. 320.000, en rimelig pris for et nyt hus. Her var også plads, så Peder og Cherie kunne få hver deres eget værelse. Det gav også mere fri til Henny og mig, nu havde vi gennem 7 år været omgivet af mange mennesker det meste af dagen, da køkkenet hvor vi opholdt os da vi boede ved bageriet, når forretningen var åben, også skulle være personalerum til medarbejderne.

Ca. hvert andet år har vi bygget om, eller lavet andre ændringer, enten i butik eller bageri.

Som nævnt tidligere var alt nedslidt, bageriet havde tidligere været et rugbrødsbageri, derfor stod der en stor muret ovn med udtræksherd og en fast herd ovenover, en meget tung ovn at arbejde med, som også fyldte meget i lokalet. Derfor blev det nødvendigt at lave en totalrenovering af bageriet i 1074, den gamle ovn blev fjernet, der er lige så mange sten i sådan en ovn som i et alm. murstenshus, og kørt ud i grusgraven ved Stendyssevej. Den gamle vognmand Villy C. kørte med 2 lastvogne en hel dag for at fjerne alt det murværk, herefter blev der lavet nyt kloak, strøm og vand, klinker på gulvet og fliser på væggene. Der blev monteret en 3+9 plader Matador Herdovn samt ny stikovn, frost og kølerum, samt øvrigt maskineri.
Bageriet stod nu som et af de mest moderne bagerier på Sjælland, en rigtig god og velindrettet arbejdsplads.

En større ombygning var i 1986-87, en gl. bygning som i tidligere tid havde fungeret som hestestald og vognstald til brødvognene, som havde kørt brød på landet hver dag, stod nu for tur. Vi havde brugt det som lager m.m., men omkostningerne med at holde det i forsvarlig stand var blevet for store. Da kravene til lagerplads blev større, besluttede vi at nedrive og genopbygge lokaler der kunne leve op til kravene fremover. På første sal blev indrettet 2 baderum og toilet til medarbejderne, samt kontor og et stort værelse.

Når leverandørerne kom med varer kunne de køre direkte ind på lageret og sætte pallerne med varer på plads med det samme, samt tage paller og bure med retur.
Det har været 23 spændende år med mange udfordringer, måske ikke altid lige let, som for eksempel først i 70’erne da der var køreforbud med bil om søndagen grundet benzinmangel. Det betød jo at vi måtte holde lukket om søndagen, den bedste dag i ugen, det varede heldigvis ikke så længe, det klarede vi også.

 

Foreningsarbejde

Et par år efter vi havde overtaget forretningen i Glumsø, begyndte jeg at interessere mig for foreningsarbejde inden for mit fag. Jeg har været med i lokalforeningsarbejde, samt i bestyrelsen for centralforeningen, Bagere og Conditorer i Danmark, jeg har også fungeret i mere end 10 år som skuemester for unge bagere som skulle til svendeprøve, samt unge bagere til danmarksmesterskab og en enkelt gang til europamesterskab.

Jeg var i mange år formand for den lokale erhvervsforening i Glumsø, hvor vi bl.a. prøvede at sælge Glumsø, det var på en erhvervsmesse der blev holdt på Glumsø kro, den blev godt besøgt.

Jeg havde i nogle år haft problemer med allergi, det var melet der generede mine åndedrætsorganer, så det måtte jeg så vidt det var muligt holde mig fra, heldigvis havde jeg nogle gode medarbejdere som kunne tage over med at køre deje, så passede jeg ovnene.

Allergiproblemerne havde jeg prøvet at få afhjulpet med besøg hos læger og andre specialister, men desværre forgæves.

Så da der en formiddag midt i marts 1990 kom en ung bager fra Næstved, med et godt tilbud på forretningen var der ikke ret lang betænkningstid, hverken fra Henny eller mig, til at afstå vores livsværk gennem 23 år, så d. 8. april 1990 sagde vi farvel til Glumsø Bageri. Salget berørte jo ikke vores bolig på Ringstedvej, det var kun ejendommen på Storegade der blev solgt.

 

Arbejdet som konsulent

Som tidligere nævnt havde jeg jo været med i bestyrelsen i den sjællandske centralforening for bagere, her havde vi i bestyrelsen, sammen med den københavnske bagermesterforening, taget beslutning om at starte en indkøbsforening, lige som slagterne havde Inco, de sjællandske bagere skulle kunne købe råvarer til fornuftige priser, da det jo var bagernes egen engro’s indkøbsorganisation.
Efter mange forberedelser og planlægninger startede Bicofod op d. 1. september 1990, og da jeg nu var ledig på arbejdsmarkedet blev jeg tilbudt en stilling i det nystartede firma som konsulent, min opgave skulle være kontakten mellem firma og bager samt kontakte nye kunder, det viste sig at være en svær opgave, selv de bagere vi havde kontrakt med svigtede. Vi havde forventet stor opbakning da de selv havde skudt penge i firmaet som var et amba, “andelsselskab med begrænset ansvar”, så allerede d. 28. februar 1991 blev det besluttet at lukke firmaet igen, så her sluttede også mit job som konsulent i Bicofod.

I den tid firmaet havde kørt havde jeg skaffet kontakt til A. J. Bagerimaskiner som ligger i Frederiksværk, de forhandlede maskiner og producerede ovne til bagerier, der blev lavet et samarbejde mellem de to firmaer, så længe det varede.

Da jeg måtte meddele A. J. at Bicofod skulle lukke blev jeg tilbudt et job som konsulent hos A. J. og her startede jeg d. 1. marts 1991.
Min opgave for A. J. var at sælge firmaets ovne, samt alle andre maskiner som håndværksbagerne bruger i det daglige.
Mit arbejdsområde var Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Bornholm, samt Færørene.
Et meget spændende arbejde som sælger i et fagområde som jeg jo kendte noget til.

 

Efterløn

Jeg besluttede dog at stoppe efter 15 år da jeg fyldte 65 år, nu havde jeg været på arbejdsmarkedet uafbrudt i 50 år, og hvis jeg talte timerne sammen i de 23 år vi havde bageriet ville det nok blive til mange flere år.
Jeg syntes det var en god beslutning at tage med at gå på efterløn, jeg var på den gamle ordning hvor pensionen var 67 år, så der var to år på denne ordning.

Efter pensionen er der mange andre ting at tage sig til, men det er en helt anden sag, jeg keder mig ikke.

 

 

Reklamer
Åbningstider
Aktuelle åbningsdage / bagedage
Se nærmere her >>
Find vej
Kontakt
Fladholtevej 6, Esholte
4200 Slagelse
Tlf.: (+45) 5784 9414 / 5784 9383
Mail: bageri.museum@mail.tele.dk